Fokusområder

Der kan være mange forskellige årsager til disharmoni i kærligheds- og sexlivet. Og de kan bunde i meget andet end – sex….

Forhold som: For lidt tid til hinanden i en fortravlet hverdag – uenigheder om eksempelvis børneopdragelse, økonomi eller hygiejne – måden hvor på vi kommunikerer med hinanden – arbejdsledighed, kan alle have væsentlig indflydelse på, hvordan vi har det seksuelt og med hinanden.

Men ikke mindst er hvad vi har med os i vores ”personlige bagage” – dvs. vores opdragelse, opvækst, gode og dårlige oplevelser, erfaringer, gener, helbred, aktuelle livssituation osv. – af stor betydning for vores seksualitet og kærlighedsliv.

Seksualitet

På trods af, at vi lever i en tid og i et land med en stor grad af frisind, og meget og ”let tilgængelig” seksualitet i det offentlige rum, er seksualitet stadig for mange et intimt og privat emne, som det kan være svært at tage hul på og at tale om.

Problemstillinger

Jeg kan i trygge og afslappede rammer hjælpe dig/jer med at komme videre og blive klogere på dig selv og din partner, hvis der er problemstillinger omkring eksempelvis:

  • Nedsat eller manglende lyst til sex og erotik
  • Forskel i seksuelle ønsker og behov
  • “Vi kan ikke tale ordentligt sammen….”
  • Manglende nærhed og intimitet
  • Rejsningsbesvær
  • Præstationsangst og lav selvtillid
  • For tidlig eller sen udløsning
  • Svært ved at nyde sex eller give dig hen
  • Utroskab
  • Åbne forhold
  • Seksuelle overgreb
  • Svært ved at få orgasme
  • Usikkerhed omkring seksuel orientering
  • Seksualitet i forbindelse med graviditet/efter fødsel samt ved ufrivillig barnløshed
  • Afhængighed af pornografi, internetsex og købesex
  • Skal vi blive sammen – eller gå hver til sit?
  • Seksualitet ved kronisk og livstruende sygdom
  • Kærlighed og seksualitet i den 3. alder

Sexologisk Rådgivning & Parterapi | Paul-Petersensvej 14 , 2820 Gentofte | Tlf.: 28 96 70 55 | jksamliv@c.dk