Sexologisk Rådgivning & Parterapi - Logo

Sexolog i Gentofte
Aut. sexolog & socialrådgiver

Ring og få en tid - Tlf. 28 96 70 55

Problemer i jeres parforhold og sexliv kan have mange årsager……

……Og det kan meget ofte bunde i meget andet end sex!

Mange af os har i dag en særdeles travl og hektisk hverdag, hvor karriere, børn, økonomi, fritidsinteresser og mange andre sider af livet skal gå op i en højere enhed. Desværre kan det meget ofte give store udfordringer i parforholdet og gå ud over intimiteten, kærligheden, sexlysten og den gode kommunikation.

Men samtidig kan der også ligge helt andre årsager til grund for et utilfredsstillende parforhold eller sexliv. Vi går allesammen rundt med en ”personlig bagage” og ofte er det også den, vi i Sexologisk Rådgivning & Parterapi vil dykke ned i. Opdragelse, opvækst, betydningsfulde oplevelser gennem livet og mange andre faktorer samt den aktuelle livssituation lige her og nu, kan have stor betydning for vores seksualitet og kærlighedsliv.

Sexologisk Rådgivning & Parterapi kan give jer intimiteten, sexlysten og kærligheden tilbage

Med min mangeårige erfaring som autoriseret sexolog, vil jeg hjælpe jer til at genfinde gnisten, kommunikere bedre og til at opleve et meget mere sprudlende, kærligt og nærværende parforhold og sexliv.

Uanset hvad ubalancen skyldes, tager vi sammen hul på de problemstillinger, der er relevante for lige netop dig eller jer.
 

Kærlighedssprog, kommunikation og kærtegn

Disse tre elementer er absolut vigtige fokusområder i min tilgang i Sexologisk Rådgivning & Parterapi, da de gensidigt påvirker hinanden og derfor også hænger uløseligt sammen.


Kort eller langt forløb?

Alle mennesker og alle par er forskellige og derfor er der ikke to sexologiske terapiforløb, der er ens.  Nogen har behov for blot et par sessioner, andre for et længevarende terapiforløb.

Sessioner i min sexologiske praksis varer som regel 1½ time og foregår ved samtale, instruktion i diverse praktiske øvelser til at udføre derhjemme, enten alene eller sammen med din partner, samt anden relevant inspiration som fx forslag til litteratur.

 

Som autoriseret sexolog har jeg naturligvis tavshedspligt!

Book en tid eller ring og hør nærmere

Du er velkommen til at ringe og høre nærmere om, hvordan et terapiforløb kunne foregå for dig/jer i Sexologisk Rådgivning & Parterapi. Så finder vi sammen en tid til den første session i nærmeste fremtid.

Webdesign af Søgemedier A/S

Sitemap