Sexologisk Rådgivning & Parterapi - Logo

Parterapi

 - eller kunstigt åndedræt til parforholdet, kærligheden og sexlivet?

 

Mange par venter ofte alt for længe med at gå i parterapi, når der er knas i parforholdet. Tit med den begrundelse, at problemer i parforholdet skal man kunne løse selv. Og det kan føles som et personligt nederlag, hvis det ikke lykkes.

Men at gå til parrådgivning eller i parterapi, når der er behov for det, er tværtimod hjælp til selvhjælp  –  det eller de små,  blide skub, der skal til, for at hjælpe kærligheden og erotikken på ret køl (igen). Eller – måske til at gøre et i øvrigt godt parforhold endnu bedre?

Når den første betagelse og forelskelse har lagt sig og hverdagen har sneget sig ind, kan meget kærlighed, der engang startede så dejligt og smukt, med tiden fortage sig.

  • For lidt tid til hinanden i en hektisk og stresset hverdag
  • Forskel i prioriteringer af f.eks. arbejdsliv/familieliv/fritidsaktiviteter
  • Uenighed om f.eks.: Økonomi, arbejdsfordeling i hjemmet, børneopdragelse eller om hygiejne.  
  • Uenighed om sexlivet: Frekvens af sex og måden vi har sex på (og kan vi i det hele taget tale sammen om sex?)
  • Børnefødsler og tiden derefter med små børn
  • Arbejdsledighed
  • Kronisk sygdom

er bare nogle af årsagerne til, at vi lige så stille kan komme længere og længere væk fra hinanden.

Parterapi kan hjælpe forholdet tilbage på rette spor

Vi har hver især vores ”personlige bagage” med os. På godt og ondt. Og som af og til kan komme tydeligt til udtryk og gøre det svært at være eller leve sammen pga. forskellighederne.

Også ”blinde pletter” i forhold til sin partner eller sig selv, kan give store udfordringer i et parforhold.

 

Gift for et levende og berigende kærligheds- og sexliv kan bl.a. være:

  • Dårlig kommunikation
  • At tage hinanden for givet
  • Manglende gensidig respekt
  • Negativ kritik
  • Endeløse, ikke-konstruktive skænderier
  • Tillidsbrud
  • Utroskab

I Sexologisk Rådgivning & Parterapi hjælper jeg jer, gennem parterapi, til bl.a. at:

  • Finde tilbage til det I faldt for hos hinanden da I mødtes og blev forelskede
  • Lære at kommunikere med hinanden på en mere positiv, anerkendende og konstruktiv måde
  • Finde dit eget og din partners kærlighedssprog og derved lære at se og forstå hinanden på en ny og mere indsigtsfuld og kærlig måde
  • Hvis sex og erotik er svært imellem jer: Igennem gode snakke her og hjemmeopgaver, at give jer langtidsholdbare redskaber til at finde hinanden (igen)
  • Huske at passe på og pleje jeres parforhold – hver dag!

Hvis I igennem parterapien finder ud af, at I ikke mere vil blive sammen, kan jeg hjælpe jer til at gå hver til sit på et mere afklaret grundlag, hvor hver en sten er vendt, hvor alle veje er forsøgt og hver en  mulighed er udtømt.

 

 

Janne

 

Sexologisk Rådgivning & Parterapi
Janne Kongsholm
Aut. sexolog & socialrådgiver
Telefon: 28 96 70 55
E-mail: jksamliv@c.dk
Paul-Petersensvej 14, 2820 Gentofte

Læs mere her

Webdesign af Søgemedier A/S