Sexologisk Rådgivning & Parterapi - Logo

Praktisk

Forløbet

Jeg rådgiver singler og par i alle aldre.

Rådgivningen foregår ved samtaler, sædvanligvis af 1½ times varighed. Er der behov for længerevarende sessioner, kan det aftales undervejs.

Afhængig af udgangspunktet for henvendelsen og målet for behandlingen, kan forløbet variere fra korttidsrådgivning (dvs. sessioner over få gange), til længerevarende terapiforløb.

Sessionerne

For bedst muligt at kunne udrede og sætte ind i forhold til din/jeres specifikke situation, inddrages psykologiske, sociale og fysiologiske aspekter: Opdragelse og opvækst, skelsættende oplevelser, erfaringer, helbred, nuværende livssituation og andre forhold af betydning, vil vi sammen se nærmere på.

Du/I kan instrueres i øvelser, teknikker eller opgaver, som udføres hjemme, enten alene eller sammen med din partner.

Hypnose og afspænding kan efter aftale indgå som led i behandlingen.

Par- / individuel samtale

For at få det optimale ud af forløbet, er det vigtigt, at både du og din eventuelle partner er motiverede for at ændre på forholdene. Ved vanskeligheder i parforholdet vil I, som udgangspunkt, få mest ud af det, hvis I begge deltager i sessionerne. Det kan dog i visse situationer være mest hensigtsmæssigt, at I kommer hver for sig.

Ind

Lokaler

Sexologisk Rådgivning & Parterapi
Janne Kongsholm
Aut. sexolog & socialrådgiver
Telefon: 28 96 70 55
E-mail: jksamliv@c.dk
Paul-Petersensvej 14, 2820 Gentofte

Webdesign af Søgemedier A/S