Sexologisk Rådgivning

Sexologisk Rådgivning

Som beskrevet under afsnittet Parterapi, kan der være mange forskellige årsager til et utilfredsstillende kærligheds- og sexliv. Og de kan bunde i meget andet end sex.  Både dagligdags forhold som eksempelvis: For lidt tid til hinanden i en fortravlet hverdag, uenigheder om børneopdragelse, økonomi eller hygiejne, måden vi kommunikerer med hinanden, arbejdsledighed, sygdom. Men også, hvad vi har med os i vores helt ”personlige bagage”, kan have stor indflydelse på, hvordan vi har det seksuelt og med hinanden.

Seksualitet
På trods af, at vi lever i en tid og i et land med en stor grad af frisind og meget og let tilgængelig seksualitet i det offentlige rum, er seksualitet stadig for mange et meget intimt og privat emne, som det kan være svært at tale om og forholde sig til.

Vi går alle sammen rundt med en ”personlig bagage” og ofte er det også den, vi i Sexologisk Rådgivning & Parterapi vil dykke ned i. Opdragelse, opvækst, betydningsfulde oplevelser gennem livet og mange andre faktorer samt den aktuelle livssituation, kan have stor betydning for vores seksualitet og kærlighedsliv.

Problemområder
Går du/I og tumler med at nærheden, intimiteten og sexlivet halter, eller helt er sat på pause? Problemer med at kommunikere med hinanden på en hensigtsmæssig måde? Eller med at tale sammen om sex? Forskelle i seksuelle præferencer og behov? Utroskab?

Jeg kan i trygge og afslappede rammer hjælpe dig/jer med at komme videre og blive klogere på dig selv og din partner omkring nedenstående problematikker:

  • Manglende sexlyst

  • Rejsningsproblemer

  • Manglende nærhed og intimitet

  • Forskel i seksuelle ønsker og behov

  • For tidlig eller sen udløsning

  • Præsentationsangst

  • Svært ved at nyde sex eller give dig hen

  • Åbne forholds udfordringer

  • Svært ved at få orgasme

  • Seksualitet i forbindelse med graviditet/efter fødsel og ved ufrivillig barnløshed

  • Utroskab

  • Efter brystkræft

  • Usikkerhed omkring seksuel orientering

  • Seksuelle overgreb

  • Afhængighed af pornografi, internetsex og købesex

  • Skal vi blive sammen – eller gå hver til sit?

  • Kærlighed og seksualitet i den 3. alder

  • Seksualitet ved kronisk eller livstruende sygdom